 |
 |
|
 |
 |
SPILLETS GANG |
 |
 |
Backgammon er et spil for to spillere. Spillebrættet er et bræt med 24 trekanter, kaldet for punkter eller spidser. Brættet er opdelt i to halvdele, i et hjemland (indre hjemland), og i et ydre hjemland, og mellem halvdelene er der en væg, en såkaldt bar. Spillere får 15 spillebrikker og to terninger hver.
Et spillebræt med brikkerne i startposition.

Spillerne vælger farve og kaster en terning om hvem der skal starte med at flytte deres brikker. Den spiller, der slår højest, anvender både sit eget slag og modstanderens slag i det første træk. Hvis de to spillere slår det samme antal øjne, skal de skal slå om, indtil de to terninger viser et forskelligt antal øjne Efter det første slag slår spillerne på den sædvanlige måde med to terninger. Terningerne fortæller hvor mange punkter som spilleren kan flytte sine brikker. Spillere kan flytte én eller to brikker pr. træk. Hvis spilleren slår 3 og 5 kan han flytte én brik 8 trin, eller den ene brik 3 trin og den anden 5. Begge spillernes brikker flyttes i den modsatte retning. Spillerne flytter deres brikker fra modstanderens hjemland til modstanderens ydre hjemland, og videre gennem deres egne ydre hjemland til deres hjemland.
Når en spiller har flyttet alle deres brikker til deres hjemland, er det tid til at flytte dem fra brættet. Brikkerne fjernes efter hvad terningerne viser. Slår spilleren f.eks. 4 og 1, så kan spilleren fjerne en brik fra punkt fire og en fra punkt et. Det er tilladt at flytte brikker i ens hjemland. Det er godt at have brikker placeret på de nederste punkter, fordi det er tilladt at fjerne en brik fra det nærmeste laveste punkt. Skulle spilleren slå en 4, og der er ingen brikker på punkt fire, så må spilleren altså fjerne en brik fra punkt tre. Spilleren kan bruge den ene terning til at flytte brikker ud, og den anden terning til at flytte brikker i sit hjemland. Den spiller, der først flytter alle sine brikker væk fra brættet, er vinderen. Når spillet begynder, har man allerede fem brikker i det såkaldte hjemland. Målet er at flytte alle sine brikker til hjemlandet. Når man så har gjort det, begynder man at bringe spillet hjem, ”gøre rent hus”. På engelsk kaldes dette for "bearing off" eller "throwing off".
Vinderen er den spiller, der først bærer alle sine 15 brikker af brættet. Nogle eksempler og tips om hvordan man kan gøre, er som følger: Du har alle brikkerne på dit indre hjemland og du slår 6 og 2. Så kan du tage brikkerne på punkterne seks og to væk fra brættet. Hvis du slår to firere, kan du fordoble tallet. I dette tilfælde kan du altså fjerne fire brikker fra punkt nummer fire fra spillet.
Man skal altid bruge begge terningernes numre. I dette eksempel slår du 6 og 1, og du har ingen brik på punkt seks. Hvad gør du så? Jo, så må du fjerne et brik fra det næsthøjeste punkt, nemlig fra punkt fem. Hvis der ikke er en brik på punkt fem, skal du fjerne en brik fra punkt fire osv.
Du skal altid gå i rækkefølge – du må altså ikke fjerne brikker fra hvilket som helst punkt. Lad os sige at du har en brik på respektive punkt seks, punkt fem, punkt fire og punkt tre. Hvis du nu slår to seksere ved det næste terningekast, er det muligt at tage alle fire brikker fra spillet. Brikken på nummer seks tages fra spillet med den første sekser. Med den næste sekser fjernes brikken på det næsthøjeste punkt, punkt fem. Derefter fjerner du brikkerne på punkt fire og punkt tre fra spillet.
Du kan forhindre at en brik bliver alene tilbage (en "blot") på et punkt i dit egen hjemland, ved at flytte i en smart måde. I dette eksempel har du to brikker på punkt sekt, en brik på punkt 5, en brik på punkt fire og to brikker hver på punkt to og punkt et. Du slår 2 og 1. Måske er din første indskydelse at fjerne en brik fra punkt to og én fra punkt et. Man får da yderligere to ”blotter” som følge heraf. Det ville derfor være bedre, hvis du fjerner brikkerne på punkt seks, med henblik på at blokere fire punkter for modstanderen.
Backgammon og pokerspil har mange ting til fælles. Flere store pokerspillere er også meget gode backgammonspillere. Gus Hansen, Erik Seidel, Dan Harrington, Abe Mosseri og Paul Magriel (også kaldet X-22) er eksempler på store navne i pokerverdenen, der også er gode backgammonspillere. På TV og internettet er pokerturneringer populære, og de har mange tilskuere.
Backgammon på TV og internettet vil helt sikkert følge i fodsporene af poker og blive lige så tilskuervenligt og populært. I løbet af 70’erne fik backgammon et enormt opsving. Man begyndte bl.a. at spille backgammon på restauranter og i diskoteker. Denne popularitet har været vedholdende, og velkendte skuespillere, såsom Tobey Maguire ( "Spiderman"), Leonard DiCaprio og Nicole Kidman spiller alle backgammon.
Backgammon og poker har mange ligheder, og naturligvis også en del forskelle. I poker er der altid en vis usikkerhed, fordi du aldrig kan være sikker på, hvilke kort modstanderne har. Når du derimod spiller backgammon, har du alle de oplysninger om modstanderens brikker foran dig på brættet. Du vil komme langt ved at matematisk analysere hvert træk, når du spiller backgammon. Når du spiller en omgang poker, gælder det om at kunne læse dine medspillere og træffe dine egne konklusioner efter tidligere erfaringer for at vinde.
En væsentlig forskel mellem backgammon og poker er, at du i poker har en klar fordel, hvis du er god til at bluffe. Derfor spiller mange pokerspillere backgammon som afveksling, eftersom bluf ikke har så stor betydning der. Noget, som den backgammonspillende pokerspiller også sætter pris på, er at backgammon er et spil med konstant "action", da det er et spil for kun to spillere.
Når man lægger lighederne og forskellene sammen, når det gælder backgammon og poker, kan man konstatere at de to spil supplerer hinanden. Hvis du spiller poker, hvorfor ikke prøve backgammon? Er du en backgammonspiller, der ikke har spillet poker før - prøv en omgang poker!
|
 |
REGLER |
 |
 |
De lyse brikker flyttes med uret og de mørke brikker mod uret. Spillere må flytte deres brikker til punkter, hvor der ikke er andre brikker og til punkter, hvor der er en eller flere egne brikker. Spillerne må ikke lande på punkter, hvor modstanderen har mere end én brik placeret. Drejer det sig om en enkelt brik på et punkt, kan modstanderen slå brikken ud. Den ramte brik placeres da på baren, spillets midterlinje. For at fortsætte spillet, skal spilleren få sin brik tilbage. Spilleren kan få den ramte brik tilbage ved at slå et tal, der svarer til et punkt, der er ledigt på modstanderens hjemland.
Hvis én af spillerne slår ens med begge terninger, f.eks. to firere, indebærer det at terningernes tal ganges med fire. To firere giver altså spilleren ret til at flytte i alt 16 trin. Spilleren vælger selv hvordan han/hun vil kombinere disse træk. F.eks. kan et brik flyttes 16 trin, eller to brikker flyttes hver otte trin. Spillerne skal flytte deres brikker så mange trin som muligt, resten falder fra. Hvis det kan lade sig gøre at flytte brikkerne lige så mange punkter eller trin som både numrene på terningerne viser, hver for sig, men ikke begge numre sammen, skal spilleren flytte i henhold til det højeste nummer.
Spillerne kan, under spillets gang, anvende sig af fordoblingsterningen, dobleterningen. En spiller kan kræve at indsatsen fordobles og dreje terningen til at vise to. Hvis modstanderen accepterer dette, går spillet videre. Hvis modstanderen ikke accepterer fordoblingen, taber han/hun spillet, og spilleren der krævede at indsatsen blev fordoblet, vinder da med et point. Fortsætter spillet uden afbrydelse, er det nu kun den spiller, der accepterede den første fordobling, dvs. stigning fra to til fire, der kan fordoble næste gang. Fordobling kan ske mellem spillerne op til 64 - det højeste tal som terningen viser.
Dobleterningen
I backgammon spiller man om en aftalt indsats. Hvis man deltager i en turnering, spiller man med point. Ved spillets begyndelse er dobleterningen tilgængelig for begge spillere. Får du som spiller en fordel i løbet af spillet, bør du overveje at anvende dobleterningen. Hvis du beslutter at bruge dobleterningen, må du kun fordoble, når det er din tur, og før du slår de sædvanlige terninger. Dobleterningen vendes derefter til 2 og placeres på modstanderens side for at markere modstanderens ret til at fordoble næste gang. Ved at fordoble tvinger du modstanderen til enten at give op og tildele dig sejren eller til at acceptere, at spillet nu handler om to point eller den dobbelte værdi af indsatsen. Hvis modstanderen accepterer en fordobling bliver modstanderen indehaver af terningen, og det er kun ham/hende, der kan gøre den næste fordobling. Retten til at fordoble mellem spillere fortsætter op til 64, hvilket er det højeste tal som terningen viser. Der er tre slags gevinster:
* Normal: Hvis taberen har flyttet mindst én brik fra sit hjemland, får vinderen et point eller den sum, som dobleterningen viser.
* Gammon: Hvis taberen ikke har flyttet nogle af sine brikker fra sit hjemland, fordobles vinderens point.
* Backgammon: Hvis taberen ikke har fået alle sine brikker på hjemland, og stadigvæk har brikker på baren eller på vinderens hjemland, tredobles vinderens point.
|
|
 |
| |
 |
|
|